Vedligeholdelsesreglement

Bispevænget har et vedligeholdelsesreglement.

Heri kan du læse om hvordan du holder din lejlighed vedlige, mens du bor i den. Samt den standard, som beboerne i Bispevænget har besluttet at lejligheden skal have, når du flytter fra den igen. (vedtaget på et afdelingsmøde)

Til din lejlighed er der tilknyttet en vedligeholdelseskonto. Udgifter til løbende opdateringer af dit lejemål, som maling af overflader, kan du få dækket af vedligeholdelseskontoen.
Vedligeholdelsesreglementet er senest blevet opdateret på afdelingsmødet 14.9.2023

Vedligeholdelse af din bolig – boligens stand

Din bolig er omfattet af en B-ordning. Det betyder, at din lejlighed ikke er top istandsat når du flytter ind. Til gengæld medfølger en vedligeholdelseskonto, hvor der over huslejen spares op til indvendig vedligeholdelse. Den kan du bruge til at istandsætte din bolig, til at male lofter, vægge, træværk og køkkenlåger samt behandling af gulvflader. Det er din pligt som lejer at sørge for, at vedligeholdelse sker løbende, så boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde.

Sådan funger det i praksis

Du har to muligheder, når du skal have udført et vedligeholdelsesarbejde: Du kontakter en relevant håndværker eller køber materialer ind for selv at gøre arbejdet. Når arbejdet er udført, kontakter du ejendomskontoret for et ”malersyn”. Faktura fra håndværker eller kvitteringer afleveres til synsmedarbejderen, og penge fra vedligeholdelseskontoen overføres nu til håndværker eller din egen konto.

Det står afdelingen for

Vedligeholdelse af blandingsbatterier, radiatorer og termostater, toilet og sanitet samt el-installationer afholdes af afdelingen. Opstår der utætheder eller opstår der skader på boligen i øvrigt, skal du kontakte ejendomskontoret så hurtigt som muligt. Du kan blive pålagt at erstatte evt. skader, som skyldes manglende anmeldelse. Kontakt hellere ejendomskontoret en gang for meget, hvis du er i tvivl om reglerne i vedligeholdelsesreglementet eller brug af vedligeholdelseskontoen.

Du har i øvrigt ret til at udføre forbedringer inde i boligen, ud over den almindelige vedligeholdelse, som du kan få godtgørelse for (råderet). Læs mere om ordningen på KAB’s hjemmeside, www.kab-bolig.dk. Slå op i appen ”Mig og Min Bolig eller se nederst på din husleje-opkrævning for løbende at følge med i, hvor meget der står på vedligeholdelses-kontoen.

Vedligeholdelsesreglement - opdateret ved afdelingsmødet 2023